Har virksomheden afdelinger flere steder i landet, koordinerer VUC undervisningen.

Det betyder, at dine medarbejderne altid bliver undervist ud fra samme koncept.

Læs mere

Uddannelse og undervisning er nok ikke det første, man får i tankerne, når man træder ind ad porten til garagen på Rundforbivej i Nærum, der er fyldt med kommunens biler og maskiner. Og uden at fornærme nogen kan man nok godt tillade sig at sige, at det er nogle somre siden, Jesper, John, Bo, Lars og Michael sidst sad på skolebænken. Alligevel er det netop det, de gør nu. De sidder på skolebænken hver fredag fra 7.30-12 med ordblindelæreren Lena. Der sidder de, fordi Rudersdal Kommunes Vej og Park-afdeling har valgt at prioritere efteruddannelse og ordblindeundervisning for medarbejdere i målgruppen.

Skriftlighed i opgaveløsningen
Til daglig arbejder de fem kursister rundt omkring i kommunen som specialarbejdere. De kører fejemaskiner, sætter skilte op og holder skove og bymiljøer pæne og rene. Umiddelbart ikke arbejdsopgaver, hvor man skal bruge sin skriftlighed, men John og Lars fortæller, at læsning og skrivning er vigtigt i opgaveløsningen:

”Vi får arbejdsopgaver på telefonen,” fortæller John, og Lars viser, hvordan han i en app modtager arbejdsopgaver med tekst og billeder. ”Vi skal kunne læse opgaverne og også kunne skrive kommentarer til” fortæller Lars.

Med andre ord er det vigtigt at kunne læse og skrive for at løse opgaverne i kommunen korrekt og effektivt. Alligevel fortæller John, at det er hans oplevelse, at det er en branche, hvor mange er ordblinde, og behovet for ordblindeundervisning er derfor højt.

”For mange år siden var jeg TR og var til en TR-konference,” fortæller han. Da jeg sagde, jeg var ordblind, kom der pludselig en masse hænder op, og folk fortalte, at de også var ordblinde eller havde svært ved at læse. Jeg var chokeret over, hvor mange der var.”

Lars og John deltager i ordblindeundervisningen sammen med tre kolleger. Holdene er altid små til ordblindeundervisning hos VUC Business Partner, da undervisningen tilrettelægges individuelt og ud fra kursistens behov. Læs mere om ordblindeundervisning

Kursister til Ordblindeundervisning i Rudersdal

Undervisning foregår i arbejdstiden og på arbejdspladsen. Foto: VUC Business Partner


Prioritet frem for tabu
Kursisterne er glade for, at Rudersdal Kommune prioriterer ordblindeundervisning, er opmærksomme på udfordringen og tilbyder støtte, frem for at gøre ordblindhed til et tabu eller et problem. For sådan er det ikke alle steder. En kursist på holdet fortæller, hvordan han har oplevet at skulle ”sejle i sin egen sø” og selv klare læseudfordringerne i folkeskolen, mens en anden fortæller om manglende forståelse for ordblindhed på en tidligere arbejdsplads:

”Jeg var hos en anden virksomhed, før jeg kom til kommunen. Der oplevede jeg, at man bare anså mig for at være dum.”

Heldigvis er ordblindeundervisning ikke kun en prioritet i Rudersdal Kommunes Vej og park-afdeling. VUC Business Partner har ordblinde- og FVU-hold i flere kommuner og for flere faggrupper.

Hos Plejecenter Toftehaven har VUC Business Partner stået for FVU danskkurser i arbejdstiden, hvilket giver medarbejderne bedre forudsætninger for en god kommunikation med plejecentrets beboere til stor gavn for medarbejdere såvel som beboere.

Hos Nordsjællands Park og Vej har man screenet alle medarbejdere og tilbudt frivillig ordblindeundervisning i arbejdstiden til dem, der var i målgruppen.

Konkrete værktøjer til hverdagen
Lena er lærer for holdet på Rundforbivej og underviser derudover både ordblinde og FVU-kursister (forberedende voksenundervisning) på virksomheder rundt omkring på Sjælland. Hun gør sit for, at kursisterne får konkrete værktøjer med sig videre, som de kan bruge i dagligdagen:

”Lige nu snakker vi navneord, endelser og bøjninger. Hvis man kender bøjningerne, er man meget bedre stillet i fx stavningen,” fortæller hun.

Lena pointerer, at målet ikke nødvendigvis altid er at skrive 100 procent korrekt. Det vigtigste er, at kursisterne føler sig trygge ved det skriftlige frem for at undgå opgaver, der involverer læsning eller skrivning:

”Fokus er på at formulere sig kort og nogenlunde korrekt. Det behøver ikke være helt fejlfrit, men handler mere om at man selv har det godt, med det man skriver,” siger hun.

Skriftlighed er en del af alle jobs. Hjælp dine ordblinde medarbejdere til en lettere hverdag og mere effektiv opgaveløsning

Kursister til Ordblindeundervisning i Rudersdal
Kursister til Ordblindeundervisning i Rudersdal