VUC ERHVERV - det naturlige valg
VUC ERHVERV's mission og vision
Vision
"Vi ønsker, at VUC bliver det naturlige valg for virksomhederne i udviklings- og forandringsprocesser."
Mission
"Som landsdækkende leverandør og samarbejdspartner forbedrer vi private og offentlige virksomheders konkurrenceevne gennem livslang læring."
Vores koncept
VUC ERHVERV består af 70 VUC’er fordelt over hele landet. Alle VUC’erne arbejder ud fra samme koncept, når private og offentlige virksomheder skal have opkvalificeret deres medarbejdere.
VUC ERHVERV - det naturlige valg
VUC ERHVERV ønsker at være det naturlige valg som leverandør af kurser for jeres virksomhed, når I står over for udviklings- og forandringsprocesser. Som landsdækkende leverandør og samarbejdspartner forbedrer vi jeres konkurrenceevne gennem livslang læring. Vores undervisning styrker jeres medarbejderes kompetencer, så de hele tiden matcher et arbejdsmarked i hastig udvikling, hvor teknologi, jobformer og digitalisering konstant stiller større krav til, hvordan vi tænker og skaber værdi til nye tider.
En enkel og overskuelig tilgang
Vores koncept består af en enkel og overskuelig tilgang, som giver medarbejderne en ensartet oplevelse af undervisningen. Det betyder, at uanset om undervisningen er for en lokal eller en landsdækkende virksomhed, så vil oplevelsen være ens for den enkelte medarbejder.
Vores konsulenter og undervisere snakker sammen, uanset hvilket VUC de arbejder hos. Hvis du har lavet en aftale om opkvalificering af dine medarbejdere med ét VUC, så gælder aftalen derfor automatisk for alle de VUC’er, der er involveret.
Professionel projektledelse
VUC står for planlægning og koordinering af forløbet, og vi følger naturligvis op på den faglige udvikling hos den enkelte medarbejder, som deltager i et opkvalificeringsforløb. Vi har også løbende statusmøder med jer om forløbet.
I vil med VUC ERHVERV’s 7 enkle trin være i trygge rammer, da vi med vores professionelle projektledelse guider jer og medarbejderne gennem hele forløbet - lige fra planlægningsmøde til hjælp med at søge lønkompensation (SVU) og fra spændende og undervisningsrelevant undervisning til opfølgning og endelig evaluering af hele forløbet.
Virksomhedstilpasset undervisning
Den undervisning, VUC leverer, er tilpasset jeres virksomhed og den enkelte medarbejder. Vi tager udgangspunkt i eksempler fra medarbejdernes hverdag, og kurserne planlægges ud fra jeres behov og medarbejdernes arbejdsopgaver.
De 7 enkle trin i et efteruddannelsesforløb
1. Indledende møde
Første møde er et indledende og helt uforpligtende møde med ledelsen, hvor vi lytter til jeres behov og ønsker for efteruddannelse.
2. Planlægningsmøde på virksomheden
Når vi sammen har fundet frem til det helt rigtige forløb, mødes vi igen hos jer for at planlægge alt det praktiske.
3. Informationsmøde for medarbejderne
Vi fortæller om undervisningsforløbet, og hvem der kan have glæde af at deltage. Medarbejderne får selvfølgelig mulighed for at stille alle de spørgsmål, de har brug for.
4. Tjek af medarbejdernes grundlæggende færdigheder
Hvis der er tale om et efteruddannelsesforløb, hvor medarbejderne gerne vil være bedre til at læse, stave, skrive og regne, skal VUC tjekke deres færdigheder, inden de må starte undervisningsforløbet.
5. Ansøgning om løntabsgodtgørelse
VUC hjælper jer selvfølgelig med at søge om løntabsgodtgørelse. Vi udfylder en del af skemaet og hjælper jer med resten.
6. Undervisning
Undervisningen kan foregå hos jer, på VUC eller i nogle tilfælde online.
7. Evaluering
Halvvejs i forløbet og til slut afholder vi et evalueringsmøde. I mødet deltager medarbejderne, underviserne, VUC's konsulent og virksomhedens ledelse.
Se filmen "Efteruddannelse i 7 enkle trin"